Stress er som folkesymptom et relativt nyt fænomen, som ofte er forårsaget af for meget aktivitet og for lidt hvile over for lang en periode.
Det er moderne at være aktiv og realisere sig selv i jagten på lykke, som oftest er karakteriseret af at befinde sig i et slags livets flow over så lang en periode som muligt.
I sådan en aktiv livsstil bliver hvilen ofte glemt og derfor er det i endnu højere grad nødvendigt i dag at have strategier for at kunne træde ind i et rum af hvile. Det handler om at være fremadskuende. Simpelthen at planlægge, hvornår der skal hviles. Både på et dagligt, ugentligt, månedlig og årlig basis.
Det handler om at vide, hvordan man kan snyde sig selv til at træde ind i hvilen hurtigere.
Er en gåtur det mest effektive middel, er det en bog eller er det meditation og skal smartphonen låses inde i en tidsindstillet boks? Den anden side af at kunne snyde systemet handler også om at vide, hvilke omgivelser, der er et turn-off for at kunne hvile.
Her er nogle tips til, hvordan man kan lære sig selv at hvile.
De 15 minutters hvile
De fleste af os har oplevet at være i flow i ferierne. At være i flow, vil sige, at vi er 100 % til stede i nuet og derfor har lettere ved at blive begejstret eller ked af, fordi vi er i stand til at mærke de umiddelbare impulser.
Det er langt sværere at bibeholde denne tilstand, når hverdagen melder sig med alle sine praktiske gøremål, drømme og udfordringer.
Det der ofte sker i hverdagen er, at vi er dårlige til at sætte os realistiske små mål, som gør os i stand til at fokusere på én aktivitet af gangen.
At kunne bryde opgaver ned i underopgaver, som kan nås indenfor en rimelig tidsramme er en af de allervigtigste egenskaber for at kunne skabe plads til at hvile på dagligt og ugentlig basis.
En klassisk strategi er, at når underopgaven er fuldført, så belønner man sig selv med at drikke en god kop kaffe i 15 minutter, eller bare slå hovedet helt fra. Det er ikke nødvendigt at belønne sig selv efter hver underopgave, som bliver færdiggjort, men find et tidspunkt i din døgnrytme, som er passende.
Der er selvfølgelig forskel på om man er studerende eller sidder med et job med et tungt ansvar. Pointen er faktisk ikke, hvornår på dagen og hvordan man hviler, men at man får reflekteret over nuet eller sit liv 15 minutter hver dag.
Ånd ind, ånd ud
Det er ikke nemt at skabe et liv, hvor hvilen og aktivitet forekommer lige så ubesværet og naturligt som at ånde ind og ud. Det føles oftere som om, at man tager en gasmaske på, som er besværlig at håndtere og gør alting unaturligt.
Når man har lært at prioritere de 15 minutter hver dag, så er næste skridt at udvælge sig en ugentlig fridag, hvor man primært foretager sig ting, som løsriver én fra ugens andre aktiviteter.
Find et godt hjørne med en stol og en ottoman, eller måske et udendørs område, hvis sæsonen er til det, hvor du kan trække dig væk fra hverdagen, og meditere eller slappe af.
Foto credits: Trendyliving.dk
Den månedlige og årlige tilbagetrækning har en anden karakter end den daglige og ugentlige, fordi de har til formål at løsrive dig fra din hverdagskontekst, så den også kommer op til evaluering.
De fleste prioriterer den årlige sommerferie, hvor man oftest naturligt bliver bragt i flow og får dagligdagen lidt på afstand. Nogle vælger også en mere radikal omflytning, og bosætter sig småt fx. på en båd.
Den månedlige er lidt mere vanskelig, men at besøge forældrene eller tage et par dage i sommerhus kan have den samme effekt. Især et besøg hos forældrene kan sætte livet og sig selv i relief, fordi man kommer i kontakt med ens rødder og hvad man kommer fra.
Det stress-frie miljø – valg af møbler og interiør
Hvis de 15 minutters refleksion skal foregå i hjemmet er der rigtig mange forskellige faktorer, som kan forstyrre. Er opvasken taget? Hvad skal vi have til aftensmad? Hvad laver børnene? Det er umuligt at eliminere alle disse forstyrrelseselementer og det bedste råd er at ignorere sine impulser i 15 minutter, hvis det kan lade sig gøre.
Hvis der er for mange forstyrrelseselementer, så prioriter hvilke af forstyrrelseselementerne, som der skal være styr på før du kan slappe af og reflektere i 15 minutter. Her er det vigtigt, at det kun er de allervigtigste opgaver, der bliver løst. Derefter må man lade resten fare.
Et godt trick er at forsøge at indrette et rum i hjemmet, hvor der er rum til at hvile. Et rum, som er minimalistisk indrettet, med nogle komfortable møbler og ingen rod hjælper ofte på vores evne til at slappe af.
Hvis man er typen, som har brug for nogle virkelig komfortable møbler, så er Ekornes en norsk møbelproducent, som har produceret møbler med fokus på komfort i 80 år.
Deres Stressless produktportfølje er intelligent designet, så møblerne tilpasser sig din siddestil.
De skal ikke indstilles, de skal bare bruges. Sådan et møbel kan både hjælpe i hvilesituationen, men også skabe motivation til at prioritere sin hviletid.
Et andet trick til at træde ind i hvilen er at skabe nogle ritualer man går igennem inden man hviler.
Nogle har et kafferitual, hvor de ikke bare kaster bønnerne i kaffemaskinen og trykker på knappen, men derimod først kværner bønner, dernæst sørger de for at vandet har den perfekte temperatur, som er 92 – 96 grader før de vælger deres foretrukne brygningsmetode.
Et andet møbel, som kan være til stor hjælp er MILK, som er et skrivebord, hvor designeren Søren Kjær har forsøgt at designe skrivebordet således, at det er muligt at skjule kabler og rodet på skrivebordet fra Holmris Online, som er en dansk producent af kontormøbler.
Det væsentlige er ikke, hvilket møbel du køber, men at de ting, der er i rummet ikke stresser og forstyrrer dig.
Hovedpointerne er at skabe et miljø, hvor du har lyst til at tilbringe 15 minutter i selskab med dig selv, hver eneste dag. Samtidig med, at du skaber nogle ritualer om hvilen, som er gentagelige. Selvom det er håbløst umoderne, så er rytmer sundt.