Info om Depression og Stress

Sådan skaber du et godt indemiljø for godt velvære

Der er rigtig mange aspekter i at have et godt indemiljø – og der er rigtig mange måder at sikre det gode indeklima, som er afgørende for vores sundhed og helbred.

Nye bygninger er typisk lettere at holde gode end gamle bygninger, men man kommer også langt med udluftning, rengøring, planter og meget andet, ligesom at det også er klogt at få tjekket for radon i dit hjem for at se, om du skal gøre mere for at undgå det farlige stof.

Hvis du har svært ved at finde rundt i junglen af tiltag for at holde indeklimaet godt, så får du her 5 ting at holde øje med, inspireret af denne artikel om tips og årsager hos videnskab.dk. Bedre indeklima sikrer dig færre belastende faktorer i dit hjem, hvor de fleste opholder sig meget.

Et dårligt indeklima kan være med til at sænke koncentrationsevnen, forværre humøret samt forstyrre din søvn, ligesom at et dårligt indeklima også på den lange bane kan slide på dit hjem.

Tjek for radon i dit hjem

Det er ikke sikkert, at du før har hørt om radon. Men det er i stigende grad et stof, befolkningen skal være opmærksomme. 12 ud af 20 boliger er ikke blevet tjekket for for høje værdier, og det på trods af, at 300 mennesker hvert år får konstateret lungekræft på grund af netop radon.

Heldigvis er radon-indsivningen i dit hjem nemt at måle og forebygge.

Du kan læse meget mere om forebyggelse, måling, risici, osv. på radonanalyse.dk.

Udluftning er nøglen til et godt indeklima

Både i forhold til dit indeklima generelt, men faktisk også i forhold til radon i dit hjem, så er udluftning helt essentielt. Det må gerne gøres flere gange om dagen og gerne 5-10 minutter ad gangen – også selvom det er koldt.

Det er noget, som mange danskere glemmer på trods af vigtigheden og på trods af, hvor nemt det er. Gode udluftningsvaner indebærer desuden gennemtræk, så luften bliver skiftet ud.

Få fugten ud af huset

En anden synder i dit hjem er fugt. Det kan sætte sig i vægge, vinduer og tekstil, hvilket kan være rigtig skidt for dit hjem, dit indeklima, og dermed også dig.

Udover normal væske, som mennesket afgiver, så tørrer mange tøj i hjemmet, lufter ikke ud efter badet og lader kondens sidde i vinduerne – kommer denne fugt ikke ud af huset, så sætter den sig i vægge og paneler.

Det forårsager skimmelsvamp, hvilket er én af de helt store syndere, når det kommer til et usundt indeklima. Således skal der luftes ud uanset hvad – men især ved dagligdagsopgaver, som efterlader fugt i luften.

Hold temperaturen jævn i hele huset

Sidste punkt på denne liste er, at du bør holde temperaturen jævn i hele huset. Det er således en dårlig idé at skrue ned for varmen i ét rum – også selvom du måske ikke bruger det.

Kombinationen af varm og kold giver nemlig fugt og kondens, og denne sammensætning er en sikker vinder, hvis du gerne vil have skimmelsvamp.

Og det vil du ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *