Uanset om du bor alene, med din kæreste, eller om du har børn, der render rundt i hjemmet, er det vigtigt at have styr på kemien i hjemmet.
Mange af de produkter, vi bruger i dagligdagen, indeholder nemlig skadelig kemi, som kan være til fare for os på den ene eller den anden måde, hvis ikke vi håndterer den rigtigt. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du sikrer dig mod hjemmets skadelige kemi.
Udryd de værste fjender: Sådan sikrer du et godt indeklima
Mange af de ting, vi benytter os af i dagligdagen – eksempelvis rengøringsmidler, elektroniske enheder og køkkenudstyr – indeholder skadelig kemi. Det er som sådan ikke et problem, at disse indeholder kemi. Problemerne opstår, hvis ikke vi som forbrugere er bevidste om, hvilke foranstaltninger, vi bør gøre os for at komme de skadelige konsekvenser i forkøbet.
Mange bliver overraskede over, hvilke ting i hjemmet der kan indeholde skadelig kemi.
Mens mange finder det logisk, at de skrappe rengøringsmidler bør håndteres med omhu, er det knapt så oplagt, at ungernes legetøj, brødristeren og gulvtæppet kan være blandt indeklimaets værste fjender. Meget legetøj produceres af blandt andet kemiske stoffer, der kan være skadelige at sluge, og elektronik såsom brødristere risikerer at afgive skadelige stoffer, når de er i brug og dermed er varme.
Også gulvtæppet kan fungere som et dejligt opholdssted for de skadelige stoffer, der kan være i luften i dit hjem. Det er derfor vigtigt, at du gør dig bevidst om, hvilke skadelige stoffer der kan være i de produkter, du køber til hjemmet. Du kan læse meget mere om, hvordan du bedst passer på dig selv og dit hjem her: http://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/indeklima/viden-om-indeklimaet/.
Luk luften ud og fornuften ind: Sunde vaner gør forskellen
Selvom den skadelige kemi kan være svær at få øje på, behøver det ikke at være svært for dig at holde den ude af hjemmet.
Nogle skadelige kemikalier, såsom dem der er i rengøringsmidler til WC og lignende, kan være svære helt at undgå, men heldigvis kan du råde bod på dem ved at lufte godt ud. Det er nemlig vigtigt, at du får skiftet luften i hjemmet, så de skadelige kemikalier i luften ikke bliver en fast bestanddel af dit indeklima.
Derudover er det en god idé at have kemikalierne i tankerne, når du handler elektronik – og særligt elektroniske apparater såsom kaffemaskiner, brødristere og elkedler, da du risikerer at komme i direkte kontakt med kemikalier fra disse maskiner, når du indtager væsker eller fødevarer, der er opvarmet på apparaterne.
Når du køber disse apparater, bør du sikre dig, at de er af en vis kvalitet, så du ikke ender med at få en kemikaliebombe ind i hjemmet. Det er sund fornuft!