Når man skal til at lære at gøre rent, er der mange nye ting, som man ikke kender til. Har man ikke været vant til at skulle købe rengøringsmidler som er sunde, så kan det være en jungle at navigere i. Det store spørgsmål er, hvilke rengøringsmidler skal jeg bruge, og til hvad.
Det er vigtigt, at man bruger de rengøringsmidler, som er beregnet til det pågældende rum, da ikke alt egner sig til trægulv eller emalje osv. Man kan nemt komme galt afsted med ætsende eller affarvende rengøringsmidler. Nogle produkter virker slet ikke rigtig, når de bruges de forkerte steder, så derfor er det godt at vide bare lidt om, hvad man laver.
Det er også en god idé at gøre det så nemt for sig selv, som muligt, og at minimere bruget af produkter til det mest nødvendige.
Her er en kort guide til, hvilke rengøringsmidler man kan bruge til rengøringen derhjemme eller på kontoret, og hvilke rengøringsmidler der bruges hvor.
Badeværelset
På badeværelset bruges der helst et rengøringsmiddel specielt beregnet til badeværelset. Det kan købes i alle supermarkeder, og kan fås i billigere og dyrere udgaver. Det fås ofte i en praktisk sprayflaske med billede af badeværelse på etiketten, og er ikke til at tage fejl af. Det fås også med kalkfjerner, og det står også på flasken.
Det kan bruges til håndvasken, uden på toilettet, brusekabinen, badekarret, til fliserne og endda til flisegulvet. Så man behøver egentlig ikke alle mulige avancerede rengøringsmidler for, at få et rent badeværelse. Til indvendig i toilettet bruges toiletrens, som også fås i alle supermarkeder, og er nemt at finde. Til spejlet kan man bruge glasrens. Altså rengøringsmiddel til badeværelse, toiletrens og evt. glasrens.
Køkkenet
Til rengøringen i køkkenet kan man bruge et almindeligt universalrengøringsmiddel til at tørre køkkenbordene, spisebordet og andre flader af med. Universalrengøringen blandes op i vand i en spand ellers i en praktisk sprayflaske, som man også kan købe i supermarkedet. Er det for kompliceret, så kan man også købe universalrengøringsmiddel i en færdig blanding i en sprayflaske, hvorpå der også står tydeligt, at det er til køkkenet.
Til håndvasken kan man bruge det samme, men ved meget snavs og fedt, kan man bruge et flydende skuremiddel eller et rengøringsmiddel specielt til køkkenet, som tager snavs og fedt. Til komfuret kan man sagtens bruge de samme produkter, men igen ved særlig meget snavs, kan man bruge et specielt middel til at rengøre komfuret.
Altså til køkkenet bruges universalrengøring, evt. rengøringsmiddel til køkken og evt. rengøring til komfur. Alt fås i supermarkedet, og de står alle sammen i samme reol.
Gulve og flader
Til rengøringen af forskellige flader, som borde, reoler, kommoder, vindueskarme mm. kan man også sagtens bruge helt et almindeligt universalrengøringsmiddel, igen blandet op i vand i en spand eller en sprayflaske, men i en lav dosis.
Gulvet kan man gøre rent med forskellige produkter, afhængig af gulvets materiale. Har man fliser eller et lakeret trægulv, er det nemt at holde rent. Det skal bare vaskes i vand med et par dråber mild rengøringsmiddel, evt. bare det samme universalrengøring i en lille dosis. Har man et ubehandlet trægulv, kræver det lidt mere at holde det rent, men det kan også sagtens lade sig gøre. Her kan man vaske gulvet i almindelige sæbespåner, som opløses i vand.
Sæbespåner kan købes i alle supermarkeder. Man kan også vaske gulvet i et specielt middel til trægulv, som også kan købes i supermarkedet, men er lidt dyrere.
Altså til flader, fliser, lakeret trægulv mm. bruges mild universalrengøring, og til ubehandlet trægulv bruges sæbespåner eller speciel rengøring til trægulve.