Info om Depression og Stress

Træning er sundt for krop, sind og sjæl

Alle ved, at regelmæssig træning er sundt for kroppen. Men træning er også en effektiv måde til at forbedre dit mentale helbred. Regelmæssig træning kan have en kæmpe positiv indvirkning på for eksempel depression og angst. Træning kan også mindske stress, forbedre din hukommelse, hjælpe dig til en bedre nattesøvn, og på et overordnet plan er træning bare godt for humøret.

Du behøver ikke være en slave af træningscentret for at få del i de oven nævnte fordele. Undersøgelser viser nemlig, at bevægelse kan gøre en forskel – selv i beskedne mængder. Uanset hvor gammel du er, eller i hvor god form du er, kan du altid lære, hvordan bevægelse og træning kan være et kraftfuldt værktøj for krop og sjæl.

Depression

Undersøgelser viser, at træning kan hjælpe med at mindske milde til moderate depressioner, og at det er lige så effektivt som antidepressiv medicin. Forskellen er bare, at du ikke oplever de potentielle bivirkninger, som medicinen kan forårsage.

Udover at træning kan mindske symptomerne på depression, viser undersøgelser også, at regelmæssig træning kan hjælpe dig til ikke at falde tilbage i depressionens kløer.

Grunden til at træning er så godt et våben mod depression, er fordi træning fremskynder mange forskellige forandringer i hjernen, herunder neural vækst, mindre betændelse og nye aktivitetsmønstre, som kan hjælpe med at give dig ro i maven.

Angst

Træning er også et naturligt remedie mod angst. Regelmæssig træning opløser anspændthed og stress, booster de fysiske og psykiske energidepoter og udløser endorfiner, som giver dig en følelse af lykke.

Det er godt, hvis du kommer af sted og bevæger dig, men hvis du prøver at fokusere og være til stede, når du træner, kan du få et endnu større udbytte af træningen. Ved at være mindful og nærværende under træningen kommer du ikke blot hurtigere i form, du træner også dig selv til at håndtere bekymringer og uønskede tanker.

Stress

Har du nogen sinde lagt mærke til, hvordan din krop opfører sig, når du er stresset? Dine muskler kan være anspændte, hvilket kan føre til smerter i kroppen og sågår hovedpine. Du mærker måske et stramt greb om dit bryst, at pulsen banker derudad, muskelkramper, søvnløshed, halsbrand, sure opstød, mavepine, diarré og konstant vandladning.

Bekymringerne omkring de fysiske symptomer samt den oplevede ubehag kan føre til endnu mere stress, og du ender i en ond cirkel, som indbefatter krop og sind.

Træning kan hjælpe dig med at bryde den onde cirkel. Udover at udløse endorfiner i hjernen kan fysisk aktivitet hjælpe musklerne med at slappe af, hvilket kan mindske anspændtheden i kroppen. Krop, sind og sjæl og stærkt forbundne med hinanden, så når din krop får det bedre, får dit sind og din sjæl det også bedre.

Kom i gang med træningen og boost din velvære

Selv om det står på sort og hvidt, at træning er godt for krop og sjæl, så kan det være svært at komme i gang. Selv de bedste kan mangle motivation til at træne. Og det kan være endnu sværere, når vi går og slås med mentale eller følelsesmæssige problemer.

Her er det bedre at starte i det små. Du kan for eksempel melde dig ind i et fitnesscenter og træne i dit eget tempo. Her kan du bruge centrets faciliteter, eller du kan tilmelde dig holdtræning og træne sammen med andre.

Er du ukomfortabel med at træne blandt andre, kan du købe træningsudstyr og træne der hjemme i ro og mag. Træningsudstyr er ikke længere noget, som kun træningscentre kan købe til engrospriser, og en simpel Googlesøgning vil præsentere dig for en hel masse webshops, som sælger fitnessudstyr til priser, hvor almindelige mennesker også kan være med. Du kan også finde et bredt udvalg af træningsudstyr hos Doc24.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *